Svindlere.dk – Casestudy

- Af Henrik Bruhn

Svindlere.dk case study

Indledning

I november 2011 var Gert Otkjær på ferie i Thailand, hvor han mødte en norsk mand ved navn Ståle Rubach. Hr. Rubach var en charmerende og flink mand, der havde scoret kassen – derfor boede han nu fast i Thailand. Det skulle dog vise sig at være løgn.

Rubach havde bildt Gert Otkjær ind, at han havde tjent store summer penge på salget af sin bilforretning. Herfra havde han sat pengene i aktier, som han ville tjene stort på om 4 år.

Rubach snød Gert Otkjær for over 1 million kroner, som han havde lovet, ville blive betalt mange gange igen. Gert tog Rubach i retten, og der førtes en retssag – men det var ikke nok. Gert ville advare andre personer om Ståle Rubach – så når de søgte på hans navn på Google, ville hans navn altid blive associeret med en person, der svindlede for et millionbeløb.

Gert Otkjær ville altså bruge Googles popularitet til at advare andre om en svindler. Og for at det kunne lade sig gøre, skulle han bruge søgemaskineoptimering. Gert ville nemlig have, at når folk søgte efter ”Ståle Rubach” på Google, ville det første søgeresultat føre ind til artiklen om Rubach, der forklarer, hvorfor han er en svindler.

Gert kontaktede os, Komplet Marketing, i 2013 – han ville have lavet en hjemmeside ved navn ”www.svindlere.dk”, der kunne bruges til at udstille Ståle Rubachs millionsvindel og advare om andre lignende svindlere. Vi tog udfordringen op og optimerede det skriv, vi fik fra Gert, så det passede perfekt til søgeordet ”Ståle Rubach”. Inden for få uger var svindlere.dk på første side af Google på det ønskede søgeord – og efter cirka 1 måned, var det på topplaceringen.

Gert Otkjær afgik desværre ved døden i 2019. Komplet Marketing har derefter overtaget administrationen af hjemmesiden – og vil føre den videre til hans minde – så den kan fortsætte med at advare andre personer om svindlere. Efter overtagelsen begyndte vi derfor at udvikle siden.

Relevant artikelskrivning

Vores mål var at få Svindlere så højt op på Google som muligt og gøre siden til en autoritet. Derfor kunne vi ikke bare nøjes med at have én artikel, da det ikke ville være nok. Vi satte os for at skrive lange og detaljerede artikler om alle de svindlere og svindelnumre, vi kendte til i Danmark. Det startede i december 2019 med en guide til, hvad der er injurierende, hvorefter vi skrev en lang artikel om Alberti.

Siden da har vi fyldt på med artikler om alle de svindlere, der har været i Danmark – og tilbudt andre folk, at de mod at opgive eget navn, kan advare andre om svindlere. Vi har p.t. 36 udgivne artikler om alt indenfor svindel. De mest populære artikler handler om Stein Bagger, Mads Dinesen og Per Ulrich Kampf . Vi udgiver nu to nye artikler om måneden.

Vi har lige nu syv advarsler om personer og svindelmetoder – 10 guides, der forklarer om fx Danske Banks hvidvaskssag – én der svarer på ofte stillede spørgsmål og 18 om de største danske svindlere/svindelsager. Vi har altså en stor mængde kvalitetsartikler, som hjælper til med søgemaskineoptimeringen.

De 5 mest populære sider. “/” er forsiden.

Siden det nye Svindlere.dk blev startet i december 2019, har vi haft 11.785 totale sidevisninger og 6963 sessioner. Den begyndte sit liv med 15 sidevisninger i gennemsnittet om dagen – med enkelte udsving.

I februar bragte Berlingske en artikel om den dømte svindler, Stein Bagger. Det gjorde, at søgeordet blev relevant, som gjorde vores artikel om ham meget mere populær. I perioden 17. til 21. februar toppede artiklen med 494 visninger.  

Stein Bagger-artiklens kortvarige popularitet gjorde, at Svindlere.dk kom i søgelyset hos Google, hvor der i perioden efter nu var minimum 50 organiske besøgende dagligt på hele siden.

Årlig udvikling i antal brugere fordelt på organisk, direkte, social og henvisninger.

25. marts 2020 udgav Finans.dk en artikel om Per Ulrich Karpf, som hurtigt kom på førstepladsen på Google. Her voksede interessen for søgeordet ”Per Ulrich Karpf” også, hvilket gjorde, at vores artikel om ham blev relevant igen. Derfor ligger den nu på andenpladsen efter Finans.dk’s artikel.

Samtidig fik vi også en masse ekstra trafik herfra, fordi folk ville vide mere om Per Ulrich Karpf. Vores side kom endnu mere i søgelyset hos Google, da de ser, at vi har kvalitetsindhold.

Bevægelser i søgeresultaterne for Per Ulrich Karpf inddelt i farver. Læg mærke til, hvordan Finans og Svindlere følges ad.

Den 12. april samme år, udgav vi en artikel om Mads Dinsen, som efter fem dage sprang i vejret med 500 kliks – en uge efter fik den igen 550 kliks med en gennemsnitlig varighed på næsten syv minutter. Det tyder altså på, at Google fik øje på Svindlere.dk og derfor ville undersøge kvaliteten af vores indhold for at finde ud af, om vi er spam eller ej.

Livstidsinformation om Mads Dinesen-artiklen

Google så altså her, at siden udgiver kvalitetsindhold om svindlere, og derfor godt kan placere os højt. I ugerne efter Mads Dinesen-artiklen tredobledes vores daglige besøgstal – og er stadig voksende.

Høje placeringer

Alt vores arbejde med søgemaskineoptimering har tydeligvis givet frugt, hvis man ser på trafikken ind på siden. Men hvordan er vores placeringer på Google?

Vi ligger nummer to på mange af de danske svindlere (som vi har artikler om) og er kun overgået af enten personens egen hjemmeside eller Wikipedia. Fx har Stein Bagger 4300 månedlige søgninger, hvor Wikipedia er nummer et – her er vi nummer to. Det samme gælder Mads Dinesen (2600 søgninger) og Kurt Thorsen (2600 søgninger). På Bernio Verhagen med 3800 søgninger ligger vi nummer fire. På Rasmus Trads ligger vi nummer fem.

Under “Position” kan man se vores placering på de søgeord, der står under “Keyword”.  Man kan også se den sidste bevægelse (grøn/rød pil/tal)

Vores søgemaskineoptimering har altså båret frugt. De nuværende resultater er blevet opnået, efter at vi udgav Mads Dinesen-artiklen. Artiklen blev brugt af Google som den sidste test, til at finde ud af, om Svindlere.dk i virkeligheden nu også var en autoritetsside.

Vi har efter udgivelsen oplevet en vedvarende stigning af besøgende på vores side. Stigningen, som kom af Dinesen-artiklen, svarer til en tredobling af det daglige antal besøgende på hele siden. Kvalitetsartikler giver altså langvarige resultater.

Den røde pil viser udgivelsen af Mads Dinesen-artiklen. Derefter kan man se, at hele siden har fået flere besøgende.

Siden fremadrettet

At vores side bliver anset som en troværdig kvalitetsside af Google, betyder altså, at når vi udgiver nye artikler, vil de blive testet af Google. De kommer højt op i placeringerne, og de ser derefter på, hvor mange folk, der klikker sig ind – og hvor mange, der faktisk læser artiklen. Det vil hjælpe os til at vokse endnu mere og endnu hurtigere i fremtiden. Det forudsætter bare, at vi udgiver artikler, som folk faktisk gider at læse, og som rammer de rigtige søgeord.

Hvad kan siden så bruges til?

Svindlere.dk blev startet som en hjemmeside, hvor Gert Otkjær kunne advare andre om svindleren Ståle Rubach. Det har altid været meningen, at påståede svindlere skal kunne skrive til en administrator og komme med deres side af sagen – derfor kræver vi, at hvis man vil advare om en svindler, så skal man opgive sit eget navn.

Der er blevet lavet en artikel om bilforhandleren 3tow Biler Silkeborg, som svindlede Henrik Bruhn, hvor sagen også endte i retten. Artiklen ligger nu på første side på Google, når man søger på ”3tow biler”.

Skærmbillede af top 4 søgeresultater for ”3tow”

Samtidig har vi også en masse andre advarsler imod kendte metoder, folk bruger til at svindle andre for penge. Fx har vi artikler om ponzi-schemes, pyramidespil og andre, hvor vi forklarer, hvad folk skal kigge efter, hvis de tror, at de er ved at blive indlemmet i et svindelnummer.

Vores artikel om ‘ponzi-schemes’.

Afrunding

Det første formål med siden var, at vi skulle advare andre imod Ståle Rubach. Efter nogle måneder blev det til en realitet. Da Gert Otkjær afgik ved døden, ville Komplet Marketing føre hjemmesiden videre og gøre den til en autoritetsside, som kunne bruges af andre, der var blevet svindlet til at advare fremtidige mål om svindleren.

Det er altså lykkedes, da Svindlere.dk nu er en autoritetsside i Googles øjne – hver gang vi udgiver en ny artikel, vil den blive vist på første side. På den måde har vi de bedste chancer for at advare imod potentielle svindlere, svindelnumre – og for at du kan finde information om de mest kendte danske svindlere.

Vi er klar til at hjælpe!

Kontakt os i dag, og få planlagt de næste skridt i dit projekt, med kompletmarketing.

Relaterede artikler

Hej, kan jeg hjælpe med noget?
Hvad kan jeg gøre for dig?
Lad os chatte sammen... Er der et projekt du ønsker min hjælp til, eller har du brug for faglig rådgivning?

Mit svar kommer som sms på det telefonnummer du indtaster.

Analyse af hjemmeside

Kunne du tænke dig en gratis teknisk analyse?

Med vores software kan vi udføre en komplet analyse af din hjemmeside med 15 kontroltjek.