Malware er en sammentrækning af de to ord malicious software. Malicious betyder ondsindet, så det er ikke nogen rar software, at få installeret på sin computer.
Men hvad er malware egentlig for noget?
Og – meget vigtigt! Hvordan bliver man fri for det?
Få svar på de to ovenstående spørgsmål her i artiklen. Problemer med malware bliver desværre ikke mindre, som årene går. Der er mange gode grunde til at vide noget om, hvordan man styrer sikkert udenom.
Hvad er malware egentlig for noget?
Malware er ikke bare malware. Der er flere forskellige former for ondsindet software, som kan gøre ondt på din online sikkerhed. Alle typer af malware har dog det til fælles, at de bliver installeret på digitale enheder – uden at du beder nogen om det.
Resultatet af at få installeret malware, kan variere ganske meget. Det kan give noget irriterende fnidder – eller dine personfølsomme oplysninger kan blive lækket.
Lad os straks dykke ned i de uønskede stykker software ved navn malware.
Malware som virus
Malware som virus er ofte vedhæftet e-mails. Disse er én af grundene til, at man skal undlade at åbne mails, man ikke kender afsenderen på.
Virus-malware kan have forskellige funktioner. Nogle irriterer blot – mens andre er oprettet med det formål at være decideret skadelige for din enheds software. De kan endvidere indstilles til først at aktiveres efter en vis mængde spredning. Dette betyder, at de kan nå at lande i mange indbakker, før de standses.
En computervirus er ikke til at spøge med. Den kan have store konsekvenser for dem, der uforvarende får installeret dem. Skaden sker oftest, når man trykker på skadelige links, der følger med e-mails.
Et program med antivirus er naturligvis vejen frem, hvis du vil være mere i sikkerhed. Husk også at installere dine enheders opdateringer, da disse ofte rummer forbedret beskyttelse mod malware.
Og lad så være med at gå i fælden, når fup-mails rammer din indbakke!
Makrovirus
Særlig form for virus, der inficerer programmer til kontorarbejde. Hvis en makrovirus først slipper løs på arbejdspladsen, kan det medføre store skader. I værste tilfælde går en masse arbejde tabt.
En makrovirus kan ligefrem lægge hele computernetværk ned!
Uønskede orme
Orme er sjældent nogen rar ting at komme i nærheden af. Slet heller ikke, hvis de pludselig finder vej til din computer.
Malware i form af orme er mere udspekuleret end en almindelig virus. En orm skal nemlig ikke aktiveres manuelt ved at man fx klikker på et link i en mail. Orme kan installere sig selv og sprede sig helt uden nogen form for hjælp.
En orm udnytter en brist i sikkerheden på operativsystemet og forsøger herefter at sprede sig til andre enheder via fx adresser fra en e-mail. Det kan gå ganske stærkt, når orme først får fat og formerer sig.
Konsekvensen af at blive inficeret af en digital orm, kan variere. Programmer kan blive slettet uden videre – og så risikerer der bare at gå generel uorden i enhedens styresystem.
Orme ingen adgang!
Trojanske heste
Det lyder ganske storslået og fornemt at være indehaver af en trojansk hest. Men faktisk er det præcis ligeså irriterende og sandsynligvis skadeligt som orme og vira. Trojanske heste er også noget, man bør styre udenom på nettet, hvis man vil sin datasikkerhed det bedste.
For at forklare det særprægede navn, så kommer det af Homers fortælling om Odysseus’ invasion af byen Troja. Her kom angrebet fuldstændig bag på byens indbyggere, da forklædte soldater pludselig slog til inde bag byens mure. Og netop sådan fungerer trojanske heste som malware også – forklædt som noget andet.
En trojansk hest er gerne forklædt som et nyttigt program, man downloader. Du kender måske til, at man foretager en hurtig søgning på Google, efter et eller andet program, og trykker på download lige med det samme. Dette kan føre til installation af en trojansk hest – så brug hellere bare en lille smule tid på at tjekke programmets ægthed efter i sømmene.
En trojansk hest kan medføre fjernstyring af din computer. Det betyder, at tredjeparter får adgang til alt, hvad du foretager dig online. Absolut ikke nogen rar tanke, da meget af vores hverdag foregår på nettet. Her tænkes især på fortrolige oplysninger på din netbank eller e-boks.
Pas på med at være for hurtig på aftrækkeren, når du installerer nye programmer!
Spyware
Spyware er nært beslægtet med adware og anvendes til at kigge dig over skulderen, når du befinder dig online. Du undrer dig måske over, hvordan de reklamer, du vises, kan ramme så godt plet. Det er installeret spyware, der indsamler dine oplysninger til gavn for målrettet annoncering.
Det kan også have mere alvorlige konsekvenser at få installeret spyware på sin enhed. Som navnet indikerer, så er det et stykke spion-malware, man udsættes for.
Og hvem har egentlig lyst til at blive udsat for online spionage?
Privatlivet bør respekteres!
Keylogger
Forestil dig, at alt du taster på dit tastatur, bliver opsnappet af uindbudte gæster …
Det kan blive en realitet, hvis du er offer for malware i form af en installeret keylogger. En keylogger er på den måde selvfølgelig også et stk. ondsindet software, der bruges til at spionere på offeret. Det kan være ganske fortrolige oplysninger, der tastes på tastaturet.
Hvis alle brugernavne, passwords, kontonumre osv. bliver afluret, kan man virkelig havne i noget af en suppedas. Oplysningerne gemmes i en såkaldt logfil på offerets computer og sendes herfra videre til keyloggerens bagmænd.
Dine dybeste online hemmeligheder kan aflures vha. en keylogger!
Ransomware
Ransom betyder løsepenge. Løsepenge er noget, man kan betale for at slippe for noget. Og så er den jo egentlig ret nem at regne ud.
Ransomware finder vej til din computer ligesom andre former for malware. Det er en virus, der inficerer styresystemet – og som man helst vil slippe af med igen så hurtigt som muligt. Ransomware kan fx sætte en lås på diverse ting, man ikke kan undvære adgang til.
Online kriminelle spreder ransomware for at få penge ud af offeret. Store virksomheder bliver derfor med jævne mellemrum angrebet af ransomware, hvorefter nogle betaler bagmændene for at blive malwaren kvit. Det kan således være samfundskritiske funktioner, der angribes af ransomware – fx online betalingssystemer og elforsyninger.
Men ganske almindelige mennesker kan også rammes af ransomware. Det anbefales dog på det kraftigste at lade være med at betale for at slippe af med diverse ransomware. Man udstiller sig bare som et nemt offer, der igen i fremtiden kan blive presset til at betale løsepenge.
Dine vigtige data kan blive tilbageholdt via ransomware – og det er ingen sjov leg!
Hoax
Malware i form af et stykke hoax (svindelnummer) bruges i uskyldige tilfælde blot til at drille offeret. Man kan blive skræmt fra vid og sans, når der pludselig dukker en meddelelse på skærmen op om, at man er under angreb af en dødsensfarlig virus.
En hoax lokker fx til at slette ellers funktionelle programmer fra sin enhed. Eller også er formålet ganske enkelt blot at skræmme offeret. Man kan således blive ramt af et stykke hoax på firmaet, hvor en kædebrevslignende virus rammer den ene ansatte efter den anden – men ellers er helt harmløs.
Jokeware er også en form for malware-fup. Det kan fx være, at musens markør pludselig styres udefra. Og så er det jo ikke til at vide, hvad der bliver klikket på.
Malware kan altså også bruges til drillerier!
Forskellige stykker malware kan sagtens kombineres
Så langt så godt.
Malware kan komme i mange former og funktioner. Det hele bliver dog ikke gjort mindre indviklet af, at forskelligt malware sagtens kan arbejde sammen og byde på en interessant og ondsindet cocktail.
Det er en god idé at vide noget om, hvordan man undgår diverse malware – især hvis man vil beskytte sine online data for uvedkomne. Det kan hurtigt blive noget værre rod, hvis malware først får bidt sig fast.
Sådan undgår du malware-angreb
Det skal først og fremmest nævnes, at man aldrig kan vide sig 100% sikker, når man går online. Store og verdensomspændende virksomheder bruger kæmpe summer på at beskytte sig mod malware af forskellig slags – men der kan stadig opstå problemer hen ad vejen.
Kriminaliteten på internettet er svær at bekæmpe, da man kan gemme sig på måder, andre kriminalitetsformer ikke giver mulighed for. Man kan heldigvis selv hjælpe godt på vej, så man ikke ender ud i problemer.
Hackere sover som bekendt aldrig. Det gælder om at beskytte sig mod de seneste nye former for malware for at være på den sikre side.
Tjeklisten – bliv fri for malware på dine enheder
1) Opdatér dine programmer og systemer, når det er muligt.
Installerede programmer, og selve operativsystemet, kalder ikke på opdateringer for sjov. Ofte finder opdateringer sted uden indblanding – men det kan også sagtens være, at man selv skal godkende en opdatering.
Hvis du er flink til at opdatere, så beskytter det dig mod malware. Bekæmpelse af malware er nemlig ikke en fast størrelse. Der kommer hele tiden nye former til, hvilket gør det nødvendigt at holde programmerne up to date.
De nyeste sikkerhedsindstillinger gør livet meget sværere for cyberkriminelle, der vil have adgang til dine digitale enheder.
2) Klik ikke på usikre links og vedhæftede filer
Internettet vrimler med links og pop up-beskeder, man kan trykke på. Man skal virkelig passe på, hvis man vil holde sig på den sikre side. Man kan dog nemt blive taget ved næsen, når det handler om online links.
Cyberkriminelle finder hele tiden på nye måder at tage dig ved næsen på. Det er ofte nemt nok at se, hvornår en mail er spam eller ægte. Men nogle gange er det så snedigt skruet sammen, at man alligevel kan gå i fælden.
Pas derfor rigtig meget på med at trykke på links og vedhæftede filer i mails, du er den mindste smule usikker på. Malware kan være skjult i links på ellers officielt udseende mails fra fx NemID, pakkeposten, banken, SKAT osv. Altså mails, som kalder på hurtig indgriben fra din side.
Links med malware findes selvfølgelig ikke kun i e-mails. Du kan blive ramt af malware ved at trykke på en lang række links, der fører til inficering af din computer.
Klik fx aldrig på pop up-beskeder, der lover guld og grønne skove, fordi du er besøgende nummer 1.000.000 på en eller anden hjemmeside!
Der ligger fælder gemt overalt på World Wide Web.
3) Vær forsigtig med at give personlige oplysninger videre
Cyberkriminelle forsøger hele tiden at lokke oplysninger ud af folk, som de kan bruge til deres svindelnumre. Man kan modtage henvendelser via både telefonopkald, SMS, e-mail, chat-beskeder osv.
Fælles for henvendelserne er, at man ønsker, at du skal videregive diverse personlige oplysninger. Du bør være særdeles kritisk, hvis du modtager sådanne henvendelser. Hellere sige nej til at give personlige oplysninger fra dig en gang for meget – end en gang for lidt.
Din bank vil ikke pludselig henvende sig på en eller anden uformel måde og bede om oplysninger. Ej heller borgerservice. Ej heller skattevæsenet.
Malware-angreb i form af ransomware har brug for oplysninger om dig for at blive rigtig effektive. Luk effektivt godteposen i, hvis cyberkriminelle på den ene eller anden måde henvender sig til dig.
4) Anvend ikke usikre USB-enheder
Et godt gammeldags USB-stik kan sagtens være inficeret med malware af en eller anden slags. Hvis du ikke er påpasselig, før du sætter stikket i din computer, kan det volde store problemer.
Brug aldrig offentlige USB-enheder til låns, hvis du er den mindste smule i tvivl om sikkerheden. Der er heldigvis mange andre måder at gemme filer på i dag online. Malware via USB-enheder bliver mere og mere sjældne at støde på.
5) Vær forsigtig med, hvad du downloader
Pas på med at downloade noget, du har findet direkte på Google. Det kan være fristende at hente den hurtigste mulighed, når man får brug for et eller andet program – men det kan også vise sig ret så risikabelt.
Download så vidt muligt kun software fra Google Play eller App Store. På den måde sikrer du dig mod download af programmer, der installerer uønsket software på din enhed.
Ellers kan man kigge efter ‘https’ fremfor ‘http’ i browserens adresselinje. Se også gerne efter officielle symboler som våbenskjolde, før du downloader.
I det hele taget er følgende huskeregel god at anvende før downloads:
“Hvis det er lidt for nemt og for godt til at være sandt – så bør jeg nok være på vagt!”
6) Pas på offentligt Wi-Fi
Pas på med offentlig Wi-Fi, fx når du er ude at rejse. Der kan ligge malware på lur, hvis du ikke tænker dig godt om. Anvend derfor ikke offentligt Wi-Fi, når du går på netbank, handler online, deler følsomme oplysninger osv.
I det hele taget kan det være en risikabel affære at surfe rundt på offentligt Wi-Fi. Hvis du kan holde dig til at gøre brug af dit eget netværk, er det at foretrække. På ferier, hvor mobilabonnementet ikke har en aftale i det pågældende land, kan regningen dog løbe op i virkeligt ubehagelige beløb, hvis man bare går online, som man plejer.
Det er en afvejning af risiko overfor økonomi, når det handler om internet væk fra hjemmets fire vægge.
En VPN er værd at overveje. Her gør du brug af en beskyttet netværksforbindelse, hvor din egen IP-adresse sløres. Det gør det langt sværere for tredjeparter at spore din online aktivitet og finde frem til dine data.
7) Gør brug af antivirus-software
Et godt gammeldags program med antivirus går (desværre) aldrig af mode. Selvom operativsystemer rummer deres egne sikkerhedsforanstaltninger, så er man bedre beskyttet med et effektivt antivirus-program.
De bedste af slagsen koster penge, som er rigtig godt givet ud, når man får sine personlige data bag effektiv lås og slå. Præcis, hvilken form for antivirus-software, du kan erhverve dig, afhænger meget af dit operativsystem. Læs mere i fx denne guide.
8) Brug virusscannere og indholdsfiltre mod malware
Tjek dit spamfilter. Du modtager sikkert masser af mails, som forsøger at narre dig på den ene eller anden måde. De cyberkriminelle er dog ikke specielt snedige i langt de fleste tilfælde. Derfor havner deres mails i diverse spamfiltre rundt omkring – og bliver aldrig åbnet.
Men engang imellem sker det alligevel, at en mail med malware finder vej til din indbakke. Hvis du åbner vedhæftede filer eller klikker på links, vil det sandsynligvis medføre mere eller mindre inficering af dit system. Måske neutraliseres faren af computeres sikkerhedssystem – måske rammes du af en alvorlig form for virus …
Du kan med fordel bruge yderligere virusscannere og indholdsfiltre på dine mailservere, hvis du vil opnå forbedret sikkerhed.
Konklusion – Det er muligt at bekæmpe malware
Hvis du følger de 8 tips til bekæmpelse af malware, er du meget bedre stillet. Det kan godt betale sig at bruge lidt tid på at sætte sig ind i, hvordan man sikrer sig bedst muligt. Det er helt sikkert også penge, som er godt givet ud, hvis man erhverver sig software, der beskytter mod malware.
Du kan faktisk selv gøre en hel del for at blive fri for ondsindet software i flere forskellige former. Det handler om at tage fornuft og omtanke med sig, når man går online.